Se artiklen om Agroassist i LandbrugsAvisen, Maskinbladet eller i Effektivt Landbrug
Forretningsbetingelser
Nedenstående betingelser gælder for alle ordrer og leverancer fra Agroassist ApS, medmindre der foreligger anden skriftlig aftale. Eventuelle indkøbsbetingelser fra køber er uden bindende virkning, selvom de ikke er udtrykkeligt afvist af Agroassist ApS.
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg, reparationer, abonnementer og andre ydelser, medmindre andet er aftalt skriftligt.
§ 1. Priser og tilbud
1.1 Alle priser angivet på webshop og i tilbud er angivet eksklusive moms og i danske kroner.
1.2 Priser og leveringsbetingelser opgives med forbehold for ændringer i leverandørens priser, valutakurser, afgifter og andre forhold uden for Agroassist ApS’ kontrol, medmindre andet er skriftligt bekræftet af os. Agroassist ApS er berettiget til at ændre priser og leveringsbetingelser i overensstemmelse hermed, indtil ordren er bekræftet.
1.3 Afgivne tilbud er gældende i 30 dage, medmindre andet er aftalt skriftligt.
1.4 Agroassist ApS sælger udelukkende til erhvervsdrivende, offentlige organisationer og institutioner med CVR-nummer.
§ 2. Leveringsbetingelser
2.1 Parterne kan aftale, at levering skal ske på en bestemt dato eller bestemt tid efter aftalens indgåelse.
2.2 Hvis Agroassist ApS ikke leverer indenfor leveringstiden, er køber berettiget til, ved meddelelse til Agroassist ApS, at kræve levering og fastsætte en endelig, rimelig frist herfor, og derved angive, at køber agter at hæve aftalen, såfremt levering ikke sker indenfor denne frist. Såfremt leveringen ikke er sket indenfor den således fastsatte frist, er køber berettiget til ved skriftlig meddelelse til Agroassist ApS, at hæve købet.
2.3 Såfremt køber ikke hæver aftalen, har han ikke ret til nogen godtgørelse i anledning af forsinkelse fra sælgers side.
2.4 Såfremt forsinkelsen skyldes omstændigheder, som ligger udenfor Agroassist ApS kontrol, forlænges leveringstiden tilsvarende.
2.5 Reklamation berettiger ikke køber til at tilbageholde betaling for præsterede leverancer.
2.6 Agroassist ApS samarbejder med flere forskellige transportfirmaer, og medmindre andet er aftalt, vælger Agroassist ApS det mest optimale transportfirma til ordren. Enhver forsendelse sker for køberens regning og risiko, uanset hvilket transportmiddel der benyttes. En eventuel transportforsikring tegnes kun efter køberens udtrykkelige ønske og i så fald for dennes regning.
§ 3. Betalingsbetingelser og betalingsmuligheder
3.1 Agroassist ApS anser en ordre for leveret, når varen har forladt Agroassist ApS’ adresse. Medmindre andet er skriftligt aftalt, er fakturabeløbet forfaldent til betaling 8 dage efter fakturadato.
3.2 Såfremt betaling ikke finder sted inden sidste rettidige betalingsdag, beregnes renter fra forfaldsdagen i henhold til renteloven. Der opkræves et rykkergebyr, som pt. er på 100 kr. per rykkerskrivelse.
3.3 Køber har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.
3.4 På webshoppen kan der betales med Dankort, Visa, MasterCard og MobilePay. Beløbet trækkes fra kortet, så snart den fysiske vare har forladt lageret, eller i tilfælde af elektronisk levering så snart denne har fundet sted.
3.5 Reklamation berettiger ikke køber til at tilbageholde betaling for præsterede leverancer.
§ 4. Ejendomsforbehold
Agroassist ApS forbeholder sig fuld ejendomsret over det købte, indtil fuld betaling har fundet sted.
§ 5. Ansvar
Agroassist ApS kan i intet tilfælde blive erstatningsansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab og lignende indirekte tab.
§ 6. RTK abonnement
Abonnementet løber til den opsiges af kunden. Opsigelsen skal ske skriftligt senest 1 måned inden udløb af aftaleperioden og sendes til kontakt@agroassist.dk. I modsat fald forlænges abonnementet i yderligere en aftaleperiode. Opkrævning af abonnementet sker årligt forud.
§ 7. Returnering
Agroassist ApS er ikke forpligtet til at tage leverede varer retur. Eventuel returnering skal ske efter skriftlig aftale.
§ 8. Reklamationsret
8.1 Eventuelle reklamationer over det leverede må ske straks og senest 8 dage efter varens modtagelse. Berettigede reklamationer medfører erstatning i form af varer af samme art og mængde som leveret. Yderligere erstatning gives ikke.
8.2 For de enkelte produkter gives den reklamationsret, som de respektive fabrikker yder, dog minimum 1 år fra fakturadato. For batterier og visse kabler dog normalt kun 90 dage.
8.3 Agroassist ApS forbeholder sig ret til at afgøre, om en eventuelt fejlbehæftet vare skal ombyttes eller repareres, og forpligter sig til at afhjælpe eventuelle fejl og mangler, som måtte opstå inden for perioden, hvor udstyret er omfattet af reklamationsret.
8.4 Transport og forsendelse til Agroassist ApS værksted sker for købers regning og risiko. Reklamationsretten omfatter kun fejl og mangler, som opstår under sædvanlige funktionsvilkår og ved korrekt installation og anvendelse. I særdeleshed omfatter reklamationsretten ikke fejl og mangler, som skyldes forhold eller ændringer og indgreb i udstyret, foretaget uden Agroassist ApS’ medvirken.
8.5 Demoudstyr leveres med den reklamationsret, der måtte være tilbage. Brugt udstyr leveres med 8 dages reklamationsret.
§ 9. Reparationer
Reparationer, såvel på Agroassist ApS værksted som hos køber, sker for købers regning og risiko.
§ 10. Lov og værneting
Eventuelle tvister vedrørende denne aftale skal afgøres efter dansk ret og ved dansk domstol. I tilfælde af søgsmål aftales Retten i Viborg eller Sø- og Handelsretten i København som rette værneting.
§ 11. Force Majeure
Agroassist ApS er ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
-
Nedbrud i/manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte betingelser, uanset om det er Agroassist ApS selv eller en ekstern leverandør, der står for drift af systemerne.
-
Svigt i strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking).
-
Strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Agroassist ApS selv eller Agroassist ApS’ organisation, og uanset konfliktens årsag.
-
Andre omstændigheder, som er uden for Agroassist ApS’ kontrol.
Ovenstående salgs- og leveringsbetingelser, sidst ændret 5. april 2026
